Frabærir tonleikar, lifi enntha a theim, leidinlegt fyrir vini okkar sem komust ekki med. Hann fekk brillant gagnryni i politikken, sja her ad nedan.
Anna Linda
Jens Lekman fortryllede Vega med mesterlig koncert Svenske Jens Lekman er ikke som de andre. Han er faktisk som ingen anden. Fredag aften smeltede han hjerter med sin barytonstemme og poetiske åre.
Af Simon Lund
Let’s cut the bullshit«. Med dén besked indtog Jens Lekman scenen i Store Vega og kastede sig straks ud i sangen med den usminkede titel ’I’m Leaving You Because I Don’t Love You’.
Men midtvejs gled den første sang over i den næste, ’The Opposite of Hallelujah’, og så begyndte de poetiske paradokser frydefuldt at vibrere under den strygersvungne kammerpop.
En smågenial sangsmed Det hele var slet ikke så lige til, som den svenske pop-elegantier havde varslet.
Kan man sige det modsatte og stadig sige Hallelujah?
Hvordan hænger den opløftende popmelodi sammen med tekstens elegi?
Og hvorfor væver den klejne Jens Lekman sådan rundt i sin melankoli?
Fordi Jens Lekman ikke bare er en smågenial sangsmed, men også en stor poet.
Melodier af let skønhed Kombination af de to talenter forenede han fredag aften til en mesterlig koncert, der efterlod én summende af uafrystelige melodier og knitrende af ordgnister.
På album er Jens Lekman en sampler-begejstret crooner, der med store originalitet kombinerer strygersekvenser med break beats og melodier af let skønhed.
Særligt på det aktuelle andet album ’Nights Falls Over Kortedala’ bygges sangene op lag for lag af genrereferencer og rytmer hentet hos Motown eller i Caribien.
Små skælv og forskydninger Med sig til at gengive sangene havde den glædestrålende Jens Lekman et fire kvinder og en mand stort band, der velspillende pakkede hans baryton ind i blandt andet cello, violin og laptop.
Samplingens klangnuancer blev ikke overført til koncertformatet, men de valgte arrangementer gav hver enkelt sang retfærdighed, og med små skælv eller forskydninger sørgede bandet for, at det aldrig tippede over i den rene easy listening muzak, der bliver flirtet kraftigt med hos Jens Lekman.
Fortællingens dramatiske kurve Hans sange strukturerer sig ofte efter en fortællings dramatisk kurve, hvor der bliver stoppet op eller tøvet for spændingens skyld.
Og netop det sungne ord er epicentret for dybden af Jens Lekmans enorme talent. Hos ham holder ord og tone hinanden fast på en måde, der får alle andre muligheder til at virke forkert.
Det er sådan, man former evergreens.
Litterært ekko Og med stort showmanship betonede han i Vega netop den lyriske side af sin musik.
Som under fortællingen om lesbiske Nina i Berlin, der inviterer Jens Lekman på middag for at lade ham være et skjold mod hendes forældre:
»Nina I can be your boyfriend/ so you can stay with your girlfriend«. Opofrelsen blev iscenesat med en pornofunky bund, men havde stadig et litterært ekko.
Virkelighedskrøllet kærlighed Eller i den omarrangerede sang om virkelighedskrøllet kærlighed, ’Mapple Leaves’.
Her forveksler Jens Lekman kærestens bekymring om »Make-believe« med »Mapple Leaves« og forsætter ud af den gale tangent: »and when she talked about a fall/ I thought she talked about a season/ I never understood at all«.
Helt ude af sync med kærligheden, men flyvende på strygere og tristesse.
Misforståelsens melodi Den virkeligheds-vildfarne Jens Lekman stykker sit tekstunivers sammen af erindringsstykker og romantiske fortolkninger af verden, som i ’You Are The Light’, der blev åbnet med linjerne:
»Yeah/ I got busted/ So I used my one phone call/ To dedicate/ A song to you on the radio«.
Kærligheden hos Lekman er lige så øm som umulig, og som ingen anden synger han misforståelsens melodi så svimlende smukt, at hverdagens banale bekymringsflager bliver banket af sjælen.
Konturerne af en original Fra dét øjeblik Jens Lekmans dybe toner for en håndfuld år siden dukkede op på den altid sprudlende musikscene i Göteborg, stod det klart, at han ikke var som de andre børn i skolegården.
Og som han stod der på Vega fredag aften og gav ’Pocketful of Money’ a capella som sin tredje runde af ekstranumre, med sin sideskilning, sin stemmes tilbagelænede varme, det musikalske rumfang, tegnede konturerne sig af en original.
Fortryllende koncert Klippet og klistret sammen af henførte forestillinger og fortællinger, men alligevel hinsides ethvert spørgsmål om troværdighed. Ikke bare retro eller bundet af tidens toneklang, men helt sin egen.
Musikalsk i slægtskab med Morrissey og Stephen Merritt, men som historiefortæller Mike Skinners skandinavromantiske fætter.
Jens Lekman skar ikke al det unødvendige fra, som han bebudede. Han lod det hele filtre sammen til en fortryllende koncert. Dét var ikke til at misforstå.
Flere nyheder og anmeldelser: Nirvanas yndlingsband vender tilbage til Vega Birgit Brüel viser ubestridelige evner Tysk lut-album er balsam for sindet Optagelser med Horace Silver er inciterende og energiske Østlig musik til vestlige ører Lars Lilholts nye album er spredt fægtning Holten indspiller Bach med succes Under Byen udsender glasklare klange på nyt album Jack Johnson er hyggeligt selskab på nyt album Koncert med oralsex i øregangen
Annonce Nu kan du også blive anmelder på iBYEN.dk. Vi vil gerne høre din mening om musik, teater, kunst, restauranter, cafeer og natteliv.
2 kommentarer:
Frabærir tonleikar, lifi enntha a theim, leidinlegt fyrir vini okkar sem komust ekki med. Hann fekk brillant gagnryni i politikken, sja her ad nedan.
Anna Linda
Jens Lekman fortryllede Vega med mesterlig koncert
Svenske Jens Lekman er ikke som de andre. Han er faktisk som ingen anden. Fredag aften smeltede han hjerter med sin barytonstemme og poetiske åre.
Af Simon Lund
Let’s cut the bullshit«. Med dén besked indtog Jens Lekman scenen i Store Vega og kastede sig straks ud i sangen med den usminkede titel ’I’m Leaving You Because I Don’t Love You’.
Men midtvejs gled den første sang over i den næste, ’The Opposite of Hallelujah’, og så begyndte de poetiske paradokser frydefuldt at vibrere under den strygersvungne kammerpop.
En smågenial sangsmed
Det hele var slet ikke så lige til, som den svenske pop-elegantier havde varslet.
Kan man sige det modsatte og stadig sige Hallelujah?
Hvordan hænger den opløftende popmelodi sammen med tekstens elegi?
Og hvorfor væver den klejne Jens Lekman sådan rundt i sin melankoli?
Fordi Jens Lekman ikke bare er en smågenial sangsmed, men også en stor poet.
Melodier af let skønhed
Kombination af de to talenter forenede han fredag aften til en mesterlig koncert, der efterlod én summende af uafrystelige melodier og knitrende af ordgnister.
På album er Jens Lekman en sampler-begejstret crooner, der med store originalitet kombinerer strygersekvenser med break beats og melodier af let skønhed.
Særligt på det aktuelle andet album ’Nights Falls Over Kortedala’ bygges sangene op lag for lag af genrereferencer og rytmer hentet hos Motown eller i Caribien.
Små skælv og forskydninger
Med sig til at gengive sangene havde den glædestrålende Jens Lekman et fire kvinder og en mand stort band, der velspillende pakkede hans baryton ind i blandt andet cello, violin og laptop.
Samplingens klangnuancer blev ikke overført til koncertformatet, men de valgte arrangementer gav hver enkelt sang retfærdighed, og med små skælv eller forskydninger sørgede bandet for, at det aldrig tippede over i den rene easy listening muzak, der bliver flirtet kraftigt med hos Jens Lekman.
Fortællingens dramatiske kurve
Hans sange strukturerer sig ofte efter en fortællings dramatisk kurve, hvor der bliver stoppet op eller tøvet for spændingens skyld.
Og netop det sungne ord er epicentret for dybden af Jens Lekmans enorme talent. Hos ham holder ord og tone hinanden fast på en måde, der får alle andre muligheder til at virke forkert.
Det er sådan, man former evergreens.
Litterært ekko
Og med stort showmanship betonede han i Vega netop den lyriske side af sin musik.
Som under fortællingen om lesbiske Nina i Berlin, der inviterer Jens Lekman på middag for at lade ham være et skjold mod hendes forældre:
»Nina I can be your boyfriend/ so you can stay with your girlfriend«. Opofrelsen blev iscenesat med en pornofunky bund, men havde stadig et litterært ekko.
Virkelighedskrøllet kærlighed
Eller i den omarrangerede sang om virkelighedskrøllet kærlighed, ’Mapple Leaves’.
Her forveksler Jens Lekman kærestens bekymring om »Make-believe« med »Mapple Leaves« og forsætter ud af den gale tangent: »and when she talked about a fall/ I thought she talked about a season/ I never understood at all«.
Helt ude af sync med kærligheden, men flyvende på strygere og tristesse.
Misforståelsens melodi
Den virkeligheds-vildfarne Jens Lekman stykker sit tekstunivers sammen af erindringsstykker og romantiske fortolkninger af verden, som i ’You Are The Light’, der blev åbnet med linjerne:
»Yeah/ I got busted/ So I used my one phone call/ To dedicate/ A song to you on the radio«.
Kærligheden hos Lekman er lige så øm som umulig, og som ingen anden synger han misforståelsens melodi så svimlende smukt, at hverdagens banale bekymringsflager bliver banket af sjælen.
Konturerne af en original
Fra dét øjeblik Jens Lekmans dybe toner for en håndfuld år siden dukkede op på den altid sprudlende musikscene i Göteborg, stod det klart, at han ikke var som de andre børn i skolegården.
Og som han stod der på Vega fredag aften og gav ’Pocketful of Money’ a capella som sin tredje runde af ekstranumre, med sin sideskilning, sin stemmes tilbagelænede varme, det musikalske rumfang, tegnede konturerne sig af en original.
Fortryllende koncert
Klippet og klistret sammen af henførte forestillinger og fortællinger, men alligevel hinsides ethvert spørgsmål om troværdighed. Ikke bare retro eller bundet af tidens toneklang, men helt sin egen.
Musikalsk i slægtskab med Morrissey og Stephen Merritt, men som historiefortæller Mike Skinners skandinavromantiske fætter.
Jens Lekman skar ikke al det unødvendige fra, som han bebudede. Han lod det hele filtre sammen til en fortryllende koncert. Dét var ikke til at misforstå.
Flere nyheder og anmeldelser:
Nirvanas yndlingsband vender tilbage til Vega
Birgit Brüel viser ubestridelige evner
Tysk lut-album er balsam for sindet
Optagelser med Horace Silver er inciterende og energiske
Østlig musik til vestlige ører
Lars Lilholts nye album er spredt fægtning
Holten indspiller Bach med succes
Under Byen udsender glasklare klange på nyt album
Jack Johnson er hyggeligt selskab på nyt album
Koncert med oralsex i øregangen
Annonce
Nu kan du også blive anmelder på iBYEN.dk. Vi vil gerne høre din mening om musik, teater, kunst, restauranter, cafeer og natteliv.
wish I was there!
Send en kommentar